Hjørnesten i familierådslagning

Familierådslagningen baserer sig på 4 hjørnesten.

  • En samordner, som er fritstående i forhold til forvaltningen, hjælper, og som hjælper familien med at planlægge og gennemføre familierådslagningen.
  • Den udvidede familie, herunder barnet, deltager i rådslagningen.
  • Familien alene, uden de professionelles indblanding, overvejer svar på spørgsmålene til rådslagningen og lægger planer ud fra disse.
  • Familiens overvejelser munder ud i en plan, som initiativtager skal tage stilling til. Planen vedtages, hvis den ikke strider mod barnets bedste.

Familierådslagning er en anderledes metode, at arbejde med end netværksmøder, idet det er familien selv der bestemmer, hvem der skalmed til rådslagningen og det er familien selv, der lægger planer for barnet, den unge uden de professionelles medvirken. Udgangspunktet er, at planen bliver godkendt af initiativtager.

Når man arbejder med familierådslagning, bevæger f.eks. socialrådgiveren sig fra at være »ekspert«, til at faciliterer dvs. at man hjælper en gruppe mennesker med at definere og nå et fælles mål.

Metoden familierådslagning er udviklet i New Zealand, hvor metoden har været lovpligtig siden 1989. Men metoden anvendes nu også i mange andre lande, så som England, Sverige, Norge og Danmark.